Landesportal Schleswig-Holstein

Diese Webseite verwendet Cookies und das Webanalyse-Tool Matomo. Wenn Sie durch unsere Seiten surfen, erklären Sie sich hiermit einverstanden. Eine Widerspruchsmöglichkeit gibt es hier.

Informationer til Europavalg 2019

Staatskanzlei

Informationer til Europavalg 2019

Om kort tid:

Informationer til Europavalg 2019

Hvad eller hvem bliver valgt?

Ved Europavalget i den Europæiske Union (EU) vælges medlemmerne af Det Europæiske Parlament. Det Europæiske Parlament er den eneste direkte valgte repræsentation for EU – borgerne i EU. Det er sat sammen af medlemmerne fra alle EU-lande. Hjemstedet for det Europæiske Parlament er i Strasbourg; yderligere tjenestesteder befinder sig i Bruxelles og i Luxemburg.

Det Europæiske Parlament er en af de vigtigste organer i EU. Medlemmerne af andre EU-organer vælges ikke direkte, men bestemmes af regeringerne i de enkelte EU-lande. For eksempel:

  • Det Europæiske Råd er sat sammen af EU-landenes stats- og regeringschefer.
  • Rådet for den Europæiske Union (kort: Rådet) er sat sammen af EU-landenes ministerier.
    * Ethvert EU-land bestemmer en kommissær for den Europæiske Kommission for en periode på fem år.

Det Europæiske Parlament varetager alle EU-borgernes interesser, altså for over 500 millioner mennesker. Gennem direkte valg kan valgberettigede bestemme sammensætningen af parlamentet og har derved indflydelse på parlamentets virksomhed.

I Det Europæiske Parlament er der ikke som f.eks. i Det Tyske Parlament regerings- og oppositionspartier. I stedet for er der skiftende flertal, alt efter, hvilket emne der bearbejdes på et givet tidspunkt. De enkelte medlemmer og fraktioner kan ved enhver afstemning selv afgøre, for hvilket forslag de stemmer.

De vigtigste opgaver for Det Europæiske Parlament er:

  • Lovgivning: Ligesom der findes love i Forbundsrepublikken Tyskland, findes der love, som gælder i hele EU. Disse skal også udarbejdes og vedtages. Den Europæiske Kommission fremlægger et lovforslag, hvilket Det Europæiske Parlament og Rådet skal være indforstået med.
  • Demokratisk kontrolret: Kommissionen og Rådet skal regelmæssigt underrette parlamentet, hvad de gør. Når parlamentet ikke er tilfreds med kommissionens arbejde eller har betænkeligheder, så kan det afgive mistillidserklæring og endog tvinge kommissionen til tilbagetræden.
  • Budgetret: Parlamentet medbestemmer, hvor mange penge der bruges til hvad. I fællesskab med Rådet skal Det Europæiske Parlament godkende det Europæiske Kommissions budget eller vedtage ændringer.

Ved Lissabon-Traktaten har Det Europæiske Parlament siden 2009 desuden opgaven at vælge en præsident for fem år. Den Europæiske Kommissions præsident har en vigtig position i EU på lignende måde som en regeringschef.

Valgmodus

For øjeblikket består Det Europæiske Parlament af 751 medlemmer. Efter Europavalgene i 2019 vil der kun være 705 medlemmer.

For at vælge 705 medlemmer i Det Europæiske Parlament, skal ethvert land udpege et bestemt antal medlemmer. Hvor mange medlemmer et land kan udpege til parlamentet, retter sig efter landets befolkningsstørrelse: Alt efter indbyggertal er der tildelt hvert land mellem 6 og 96 pladser. Forbundsrepublikken Tyskland tilkommer 96 medlemmer i Det Europæiske Parlament.

I Tyskland sker valget efter principperne i forholdstalsvalget med listevalgsforslag. Listevalgsforslag kan opstilles af partierne for et land eller som fællesliste for alle lande.

Det Europæiske Parlament vælges for en periode på fem år efter principperne i det almene, direkte, frie, samme og hemmelige valg.

En 5 %- spærregrænse findes ikke ved Europavalget.

Valgdag

Europavalget finder sted i Tyskland, den 26. maj 2019.

Hvem må stemme?

Valgberettiget er den, som er fyldt 18 år og tysk statsborger, og som har haft bopæl eller sit permanente opholdssted i Tyskland eller i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union i mindst tre måneder. For tyskere, som bor i udlandet, har forbundsvalgstyreren sammenfattet informationer på sin hjemmeside

Bundeswahlleiter zur Europawahl: Deutsche im Ausland

Også borgere, som bor i Forbundsrepublikken Tyskand og er fra de øvrige medlemslande i Den Europæiske Union (unionsborgere), kan deltage i valget til Det Europæiske Parlament, enten i Forbundsrepublikken Tyskland eller i deres hjemland.

De skal ligeledes være fyldt 18 år og har haft bopæl eller permanent opholdssted i Tyskland i mindst tre måneder.

For at kunne stemme, skal man være optaget på listen over valgberettigede – den såkaldte valgliste – af det pågældende valgdistrikt eller være i besiddelse af et valgkort. Indtil den 5. maj skal der fremsendes de personlige valgkort – med alle nødvendige informationer til valglokalet. Den, som ikke har modtaget et valgkort, skønt vedkommende er valgberettiget, bør henvende sig til den pågældende valgmyndighed i sin by, kommune eller embedsførelsen.

Også unionsborgere, som gerne vil deltage i valget i Tyskland, skal være optaget på valglisten.

Der er to muligheder:

1. Optagelse "På embedets vegne"

Valgberettigede unionsborgere optages automatisk på en valgliste af den pågældende kommune, når de allerede har søgt om et tidligere valg til Det Europæiske Parlament, såfremt de – uden midlertidig udrejse til udlandet – den 42. dag før valget (14. April 2019) er registreret hos folkeregistret. De modtager således lige som alle valgberettigede et valgkort fra kommunen senest d. 21. dag før valget (5. Maj 2019).

Efter udrejsen fra Tyskland og en ny indrejse til Forbundsrepublikken Tyskland skal der på ny indsendes en ansøgning om optagelse på en valgliste.

Når du er usikker, om du allerede er optaget på en valgliste, bør du henvende dig til dit rådhus eller embedsførelsen.

2. Optagelse ved ansøgning

Unionsborgere, som ikke automatisk optages på en valgliste (se nummer 1), skal indsende en formel ansøgning om optagelse på en valgliste. Ansøgningen skal være hos bopælskommunen senest den 21. dag før valget. Tidsfristen kan ikke forlænges. Ansøgningen skal være personlig og skrevet i hånden, og skal sendes til kommunen som original. Det er ikke tilstrækkeligt at sende ansøgningen pr. e-mail eller fax.

Ansøgningsformularen kan hentes på forbundsvalgstyrerens hjemmeside.

Bundeswahlleiter zur Europawahl: Unionsbürger

Der finder man på en seddel med anvisninger også oplysninger om, hvordan formularen skal udfyldes. Derudover kan man få ansøgningsformularer hos kommunens valgkontorer.

Unionsborgere, som gerne vil vælge Europamedlemmer af deres hjemland, skal venligst for yderligere informationer henvende sig til den rette myndighed i den pågældende medlemsstat. Udlandsrepræsentationerne af de pågældende hjemlande giver yderligere informationer om rettigheder og fremgangsmåder.

Vær venligst opmærksom på, at man kun må benytte sig af valgretten engang og kun personligt! Dette gælder også, når man er valgberettiget i mere end et land.

Hvordan bliver der stemt?

Stemmeseddel

Der anvendes stemmesedler til valget. Enhver valgberettigede har en stemme. Den, som sætter mere end et kryds, gør sin stemmeseddel ugyldigt.

Urnevalg

Alle valgberettigede har muligheden for at afgive deres stemmer på valgdagen mellem kl. 8.00 og 18.00. Ved afstemningen bør man medbringe valgkortet samt pas eller rejsepas – ved unionsborgere ID eller rejsepas. For at garantere princippet om hemmeligt valg skal vælgeren efter konstatering af valgberettigelse markere stemmesedlen i stemmeboksen, folde den sammen og derefter smide den i en lukket urne. I valglokalet må der ingen få kendskab til ens stemmeafgivelse.

Det er forbudt at fotografere i stemmeboksen.

Stemmeafgivning pr. brev

I stedet for stemmeafgivning i et valglokale består der inden da muligheden for at afgive sin stemme pr. brev. Den, som ønsker at afgive sin stemme pr. brev, skal søge om det.

Til dette formål kan man udfylde ansøgningen, som fremsendes sammen med valgkortet og denne ansøgning sendes til kommunens valgstyrer. Formularer til stemmeafgivning pr. brev kan også søges om der med en uformel e-mail.
Der skal man angive fulde navn, fornavne, fødselsdato og adresse. Derudover skal man helst også angive det nummer, under hvilket man er nævnt på valglisten. Dette nummer finder man på valgkortet.

I mange kommuner kan man på den pågældende hjemmeside finde et ”online – formular” til ansøgning om valgkort og stemmeafgivning pr. brev fra ca. medio april.

Valgkontoret fremsender dokumenterne til stemmeafgivning pr. brev, såfremt der angives en korrekt adresse ved ansøgningen om valgkort. Det kan også være en ferieadresse. Dokumenterne til stemmeafgivelse pr. brev fremsendes efter at valgforslagene er godkendt af Forbundsvalgskommissionen og stemmesedlerne er trykt, ca. fra medio april 2019. Stemmeblanketten skal således sendes rettidigt tilbage, således at den indtræffer i det rigtige valglokale på valgdagen indtil kl. 18.00.

Den, som afhenter dokumenterne personligt hos kommunens valgkontor, kan også foretage stemmeafgivning pr. brev på selve stedet og aflevere valgkortet straks der.

Dokumenterne til stemmeafgivelse pr. brev gives til og med fredag inden valget, kl. 18.00. Den, som bliver syg derefter og derfor ikke kan vælge i valglokalet, kan også stadigvæk søge om dokumenterne til stemmeafgivelse pr. brev indtil valgdagen kl. 15.00.

Yderligere valg og afstemninger

I nogle kommuner finder der foruden Europavalget også et direkte valg til borgmesterposten eller en borgerafgørelse sted. Også her gælder de samme regler som til stemmeafgivelse pr. brev.

Optælling

Fra kl. 18.00 finder den offentlige optælling og konstatering af valgresultatet sted. Dette sker i valglokalet gennem valgbestyrelsen. Også stemmerne af borgerne, det afgav stemme pr. brev, optælles først nu. Valgstyrerne konstaterer valgets foreløbige slutresultat i den pågældende by, kommune eller regionen i valgnatten. Valgstyreren for det pågældende forbundsland konstaterer resultatet i valgnatten og melder dette til Forbundsrepublikkens valgstyrer.

Forbundsrepublikkens valgstyrer beregner efter hurtigmeldingerne fra forbundslandenes valgstyrere det foreløbige valgresultat i valgdistriktet i henhold til lovlige bestemmelser.